Hvidvin

Stony Creek, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

STONY CREEK Sauvignon Blanc

79,75 kr

Lagerstatus: På lager

SKU: 620256

Funklende klar i glasset med et grønt skær. Herlig frisk duft med typiske noter af hyldeblomst og friske grønne druer. Smagen er fyldt med grønne bær og frisk eksotisk frugt. Medium fyldig med lang eftersmag.

Fremragende til salater, fisk eller som et glas på terrassen.

Serveringstemperatur 8-10°C.

Vinen er 100% fremstillet på Sauvignon Blanc, der modner langsomt i det relativt kølige klima og derved opnår en større aromatisk kompleksitet. Vinificationen er moderne. Druerne plukkes i de kølige aftentimer, afstilkes og bringes hurtigt til presning. Mosten tilsættes rendyrkede gærstammer, som fremhæver druernes frugt. Gæringen finder sted på ståltanke ved en lav, kontrolleret temperatur, der bevarer druens forfriskende frugt og duft i den færdige vin.

Området og producenten:
Sauvignon Blanc-druerne kommer fra regionen Wairau Valley i det største new zealandske vindistrikt Marlborough, hvor druesorten Sauvignon Blanc er den mest dyrkede. Marlborough ligger på Sydøens nordøstlige spids i den brede, flade dal, der gennemstrømmes af floderne Wairau og Awatere på deres vej mod Stillehavet. Dalen er beskyttet mod den fremherskende, våde vestenvind af den 550 km lange bjergkæde Southern Alps, som på sit højeste punkt, Mount Aspiring, hæver sig 3027 meter over havets overflade. Nordøen giver læ for de kraftige efterårsstorme fra Stillehavet.

I Marlborough blev de første vinmarker anlagt i 1973 af industrigiganten Montana og flere vinproducenter fulgte hurtigt efter. Stony Creek er beliggende i dette nøgle distrikt for vindyrkning og leverer denne Sauvignon Blanc.

Klimaet i Marlborough er solrigt, men lidt køligere end f.eks. Bordeaux-distriktet. Jorden er dækket af store sten, der reflekterer solens stråler og holder på varmen, som kommer vinstokkene til gode i de kølige, klare sommernætter. I hjertet af Wairau Valley er jorden hovedsagelig sammensat af alluviale aflejringer af mudder og grus i varierende tykkelse. Den meget veldrænede jord skaber et ideelt voksested for Sauvignon Blanc.
+ -

Beskrivelse

Detaljer

Sprød med frisk frugt i super elegant balance

Additional

Yderligere information

Årgang 2016
Land New Zealand
Område Nej
Vinhuse Nej
Drue(r) Sauvignon Blanc
Indhold 75 Cl
Alkohol procent 13 %