Stony Creek Pinot Noir
Stony Creek Pinot Noir er en klassisk og elegant rødvin med dejlig frugtfylde af røde bær og toner af blomster i elegant balance, hvor noter af duft går igen i smagen.
Duft: Masser af røde bær og elegante toner af blomster.
Smag: Frugtfyldt og flot balanceret. Her kommer noterne fra duften igen, i flot balance mellem syre og sødme.
Serveringsforslag: God bøf, bløde oste eller en vellavet pastaret.
Serverings temperatur: 16–18°C.
Fremstillet på den samme drue som anvendes i de elskede og verdenskendte bourgognevine, nemlig Pinot Noir. Denne druetype befinder sig særdeles godt i King Valleys optimale klima. Duerne til Stony Creek Pinot Noir er nøje udvalgt af vinmageren i Australien og er høstet ved optimal modenhed. Når druerne ankommer til vineriet gennemgår de en lang udblødning for at øge farven og kompleksiteten i vinen. Herefter gæres mosten i rustfrie ståltanke ved kontrollerede temperaturer for at bevare druernes friske frugt og typicitet i den endelige vin.
Om Vinhuset:
King Valley, der strækker sig over 1800 ha, ligger i den nordøstlige del af delstaten Victoria i Australien, smukt omgivet af de australske alper. I King Valley er der blevet dyrket vin siden slutningen af 1800-tallet. I 1970 blev de første større etablerede vinfirmaer kendt, og siden har det kun taget fart. I dag er der i området mere end 70 vinerier, der alle leverer vine af særdeles høj kvalitet.
I den nordlige del af King Valley, hvorfra druerne til denne vin stammer, er klimaet præget af sommerens intense varme og vinterens kølige vinde. De fleste vinmarker ligger på områdets mange bakker og vender primært mod nord eller nordøst for at opnå optimal solpåvirkning. Jordbunden i King Valley er præget af store forskelle, men et gennemgående lag af ler, god dræning og frodig jord er gældende for hele dalen. Regnfaldet er moderat og er sammen med de vekslende temperaturer og store temperaturforskelle mellem nat og dag gennem hele året med til at sikre druer, der har haft optimale forhold i deres modning og som dermed danner et ideelt grundlag for den endelige vin.