Pago De Cirsus Chardonnay

Super elegant Chardonnay fra troldmændene hos Pago de Cirsus
På lager
SKU
945174
99,75 kr
Duft af eksotisk frugt som mango og ananas.

Smag: Der er lækker god fylde med cremet struktur med noter af moden gul frugt og en anelse sødme fra fadlagringen.
Virkelig god balance med friskhed i eftersmagen og passer rigtig godt til mad.

Pago de Cirsus Chardonnay er en vin der ændre sig i forhold til hvad den sættes, til men en god ledsager til modne tørre oste, lyst kød, fisk og salater.

Serverings temperatur: 6 – 8°C.

Vinen:
Alle vine lagres på egetræs fade fra de førende bødkerier i Frankrig og USA. 90% fransk fad og 10% amerikansk. Vinmarken passes efter de mest optimale forskrifter med ”grøn høst”, hvor man fjerner umodne drueklaser i marken inden den sidste modning går i gang. Det gør at der gives mere intensitet og power til de tilbageværende druer. Efterfølgende sorteres alle druer på et sorterings bordet inden de kommer i træfadene for selve gæringen.

Druerne til denne vin er høstet i midten af september måned, 210 meter over havet fra en parcel med kun Chardonnay. Druerne høstes i hånden og bringes til vineriet i 15 kg kasser for hurtig vinifikation. Vinen gærer i rustfrie ståltanke ved kolde temperaturer på ca. 15°C. Efterfølgende lagres vinen i 12 måneder på egetræs fade.

Vin huset:
Pago de Cirsus er beliggende i Navarra-distriktet og er på 200 hektar jord. Heraf er de 135 hektar beplantet med vinstokke. Vingården ledes af et stort hold ønologer, anført af den tidligere ansvarlige fra Château Haut-Brion, 1’er Grand Cru Classé fra Bordeaux. Pago de Cirsus har opnået den højeste udmærkelse et vineri kan opnå i Spanien, nemlig klassifikationen Vino de Pago. En klassifikation der kun tildeles de vinerier, hvor alle dele af vinfremstillingen fra marker, vinstokke og druer til høst, produktions metoder og lagring, lever op til de højeste krav. Dette er en udmærkelse Pago de Cirsus med rette er særdeles stolt af, og som vidner om kvalitet i en klasse for sig.

Klimaet i området er kontinentalt med frost om vinteren og meget varme somre. Jorden er sammensat af kalk og sand, hvilket sikrer en god dræning for druerne. En stor del af marken skråner ned mod floden på en sydvendt skråning. Dette giver ekstra sol til druerne og dermed mere modenhed til den endelige vin.
Specifikationer
Årgang 2015
Alkohol i procent 14 %
Indhold 75 cl
Druer Chardonnay
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Pago De Cirsus Chardonnay
Din bedømmelse