Terra Barossa Shiraz/Cabernet, Petit Verdot Thorn Clarke

Kombinationen af de 3 druer har givet en vin med stor balance og kompleksitet i både duft og smag, en vin der er velegnet til en bred vifte af madretter.
På lager
SKU
63573
139,75 kr
Duft: Flot ekspressiv duft med solbær, peber med lidt animalsk præg.

Smag: God fylde i munden med mange smagsnoter af sorte kirsebær, solbær og et krydret element fra fadlagringen. De modne tanniner giver god balance og længde i eftersmagen.

Server til: Bredt udvalg til kraftfulde kødretter og grillet fisk.

Serverings temperatur: 16-18°C

Vinen:
Sammensætningen af denne vin er typisk god australsk vin. Shiraz tilfører sort tæt frugt og peber i stilen. Cabernet Sauvignon giver tannin og god frugt til blandingen. Petit Verdot sætter rygraden i vinen, og giver harmonien. Vinen gæres under temperaturstyring for optimal farve og struktur udtrækning fra skallerne. Efter gæring lagres vinen i 12 måneder på en kombination af fransk og amerikansk egetræ.

Vin huset:
De to store familier Thorn og Clarke fra Barossa Valley har slået sig sammen i Thorn-Clarke, der nu tilsammen repræsentere seks generationers erfaring i et 100% familieejet firma. Huset er ejet af David og Cheryl Clarke (tidl. Thorn), og med sig har de deres søn, som er daglig leder hos Thorn-Clarke.

Barossa Valley er beliggende i South Australia, og regnes for det bedste område i Australien til fremstilling af topvine. Det unikke ved Barossa Valley er en palet af mere end 10 forskellige jordbundstyper og varierende højder. Thorn-Clarke’s filosofi går på, at kvalitetsvin fødes i marken, derfor har de gennem flere års opkøb skaffet sig velplacerede marker i 4 områder i Barossa Valley. Her fremstiller Thorn-Clarke vine på højt niveau på alt fra Riesling til Shiraz og frembringer således en bred vifte af fremragende vine. Varmest er der i den nedre del af Barossa Valley, hvor f.eks. Shiraz druen har optimale betingelser. I den køligere Eden Valley længere mod nord er forholdene perfekt til fremstilling af Riesling.

Thorn-Clarke deler deres vine op i 4 overordnede serier - Milton Park, Terra Barossa, Mount Crawford og Shotfire. På toppen byder Thorn-Clarke på William Randell, der er husets absolutte topvin.
Specifikationer
Årgang 2015
Alkohol i procent 14,5 %
Indhold 75 cl
Druer Cabernet, Petit Verdot, Syrah/Shiraz
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Terra Barossa Shiraz/Cabernet, Petit Verdot Thorn Clarke
Din bedømmelse