STEENBERG Shiraz

Kraftig moden Shiraz med stor frugtfylde
På lager
SKU
1545
189,75 kr
Steenberg, Premium Shiraz, har en dyb purpurrød farve, smagen er kraftig med moden blødhed og bløde tanniner, den afsluttende bouquet er frugtfyldt, krydret med egetræets fornemme strøg.

Vinen er en god ledsager til rødt kød, grill-retter, kalv, lam, gris og moden ost.

Serveringstemperatur 16-18°C.

Vinificationen er traditionel, men lidt speciel. Druerne afstilkes og presses skånsomt. Et mindre kvantum af mosten med skaller anbringes i 225 liters egetræsfade, hvor låget er taget ud. Hatten, skallerne roteres med håndkraft, indtil mosten har opnået sin flotte røde farve. Inden den malolaktiske gæring blandes de to hold vin. Efterfølgende lagres vinen i 12 måneder, 60% på nye franske og 40% nye amerikanske 225 liters egetræsfade. Når lagringen er forbi, tappes vinen på flaske.

I 1990 blev huset Steenberg overtaget af Johannesburg Consolidated Investments, som straks begynde restaureringen af vinmarker og huse, så farmen i dag fremstår som et mønsterbrug.

Steenberg er det ældste vinhus i den maleriske Constantia Valley, som anses for at være Sydafrikas bedste vindistrikt. Firmaet blev grundlagt i 1682 og startede vindyrkning i 1695. Jorderne blev oprindelig givet til den navnkundige enke, Catharina Ras, som var indvandret fra Lübeck.

Vinmarkerne er anlagt på sydøst- vendte skråninger mod det kølige Atlanterhav. Det milde klima med kølige vinde fra havet, den sikre vinterregn og solen giver de bedste vækstbetingelser for vinstokkene. Regnen, som falder i løbet af vinteren, gør at kunstvanding i Constantia Valley kun benyttes sparsomt i særligt tørre perioder.

Shiraz druerne til Steenbergs Premium kommer fra et område på ejendommen, hvor jorderne er kølige. Arealet blev for flere hundrede år siden klassificeret som Premium jorder. Ved høsten er Shiraz druerne fuldmodne, sunde og af høj kvalitet.
Specifikationer
Årgang 2008
Alkohol i procent 15 %
Indhold 75 cl
Druer Syrah/Shiraz
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:STEENBERG Shiraz
Din bedømmelse