RON MATUSALEM, Clasico 10

Lokkende varm rom
På lager
SKU
70052
199,75 kr
Matusalem Clasico har en klar, dyb kobber/honning brun farve.

Duft: Lokkende varm og cremet af vanilje, kokos, sirup og karamel.

Smagen: Der er noget facinerende whisky lignende over denne fyldige rom stoppet med ristede noter, der på ingen måde brænder for meget imunden.

Super blød med lang eftersmag med ristede noter fra fadlagringen.

Nyd den alene med is eller i din yndlings drink.

Fremstilling af Matusalem rom:
Sukkerrør saft eller melasse gæres. Herefter destilleres den gærede saft for at koncentrere alkoholen. Det endelige destillat lagres på egetræsfade for at opnå en blødere, mere elegant og kompleks smag samt en smukkere og dybere farve.

Hos Matusalem lagres rommen efter Solera metoden. I Solera bliver rom af forskellig alder organiseret i et system af stablede tønder, hvor den yngste rom ligger øverst og den ældste ligger nederst. Når den ældste rom er klar, bliver en smule fjernet til aftapning. Rom fra det næstnederste lag af tønder, bruges til at fylde de nederste op igen og så videre indtil man når det øverste lag som flydes op med ny rom.

Ved denne metode sikre man en konsekvent kvalitet af rommen fra en aftapning til den næste. Man opnår endvidere en meget mere kompleks, rund og overdådig rom ved at blande forskellige rom af forskellig alder.

Hvor mange lag der er i et Solera system, og hvor lang tid rommen lagres, afhænger af hver Master Blenders opskrift og personlige stil og selvfølgelig af hvilken slags rom, der skal produceres.

Generelt kan man sige, at jo længere lagrings-/blandingsprocessen varer desto bedre bliver rommen.

Matusalem Clasico er en klassisk gylden brun premium rom, sammensat af udvalgte rom af høj kvalitet lagret på nye egetræsfade og blandet i et 10 år gammelt Solera system.

Område og producent:
Matusalem blev grundlagt i 1872 i Santiago de Cuba af 2 spanske brødre. De havde stor erfaring med destillering og med at blende efter Solera lagrings metoden, som oprindeligt blev udviklet til fremstillingen af den berømte spanske sherry. Deres mål var at producerer en af verdens blødeste rom af højeste kvalitet, et mål virksomheden fortsat lever op til.

I 1959 kom Fidel Castro til magten og familien tvinges i eksil og derfor produceres Matusalem rom i dag i den Dominikanske Republik. Her dyrkes sukkerrør af højeste kvalitet takket være perfekte jord og klima forhold.

Matusalem rom laves stadig den dag i dag efter familiens oprindelige og hemmelige opskrift. De Master Blenders der laver rommen, er efterkommere af grundlæggerne og opretholder den århundrede gamle Solera lagrings teknik.
Specifikationer
Alkohol i procent 40 %
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:RON MATUSALEM, Clasico 10
Din bedømmelse