Chateau Tour Calon Montagne-Saint-Emilion

Elegant Saint Emilion. Merlot-druer giver en fyldig og flot afrundet vin, her er masser af frugt
På lager
SKU
111465
139,75 kr
Duft: Her oplever man intense florale og frugtrige noter som røde roser, kirsebær, modne blommer og hindbær.

Smag: Château Tour Calon giver en fyldig og moden oplevelse. Noterne fra duften igen, og suppleres af et let strejf af vanilje, chokolade og lidt cigarkasse fra fadlagringen. Vinen er i fuldendt balance med elegante og velintegrerede tanniner, som skaber en langvarig slutning.

Server til: Okse- eller kalvekød.

Serverings temperatur: 16-18ºC.

Druerne til denne vin er høstet fra 40 år gamle vinstokke, og er en blanding af 88% Merlot-druer, 7% Cabernet Sauvignon-druer samt 5% Cabernet Franc-druer. Ved høsten i slutningen af september var druerne optimalt modne. Både syreniveauet og sukkerindholdet var meget højt som følge af den meget varme sommer. Begge forhold er med til at skabe en vin i flot balance. Ved ankomst til vineriet bliver druerne sorteret manuelt for at sikre, at kun de bedste druer indgår i den endelige vin.

Vinifikationen er traditionel. For at bevare druernes ædle frugt i den endelige vin finder gæringen sted på rustfrie ståltanke ved en lav kontrolleret temperatur, der ikke overstiger 29ºC. Efter endt vinifikation lagres vinen på en blanding af nye og gamle fade, inden den tappes på flasker.

Området og producenten:
Château Tour Calon ligger i den fornemme Bordeaux-kommune Montagne Saint-Emilion, få km nordøst for byen Saint-Emilion.

Slottets marker dækker et areal på ca. 12 ha. Jorderne ligger både på plateauet og på den côte (skråning), der går gennem det centrale Montagne, hvor størstedelen af jorden består af kalksten. Jorden er fattig på næringsstoffer, og giver et naturligt lavt høstudbytte, der til gengæld er af meget høj kvalitet, fordi druerne har kæmpet for at få den næring og væske, de behøver.
Specifikationer
Årgang 2011
Alkohol i procent 13 %
Indhold 75 cl
Druer Cabernet Sauvignon, Merlot
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Chateau Tour Calon Montagne-Saint-Emilion
Din bedømmelse