Pinot Noir Babich Marlborough

Silkeblød New Zealandsk Pinot Noir med hindbær og jordbær i både duft og smag der balancerer lækkert med dejlige krydderier af frugt og ender med behersket bitterhed i eftersmagen.
På lager
SKU
208045
149,75 kr
Duft: Hindbær og brombær kommer dejligt op af glasset.

Smag: Hindbær og brombær forbliver sammen med en dejlig krydret frugt i frugtrig bouquet med behersket bitterhed i eftersmagen.

Babich, Pinot Noir, Marlborough, Server til: Lam, kalv, fjerkræ, salat, og ost.

Serverings temperatur 16-18°C.

Vinen:
Vinen er 100% fremstillet på druesorten Pinot Noir, som blev høstet manuelt i slutningen af marts og i begyndelsen af april. Vinificationen er traditionel. Druerne afstilkes og presses, skallerne bliver i mosten 3 4 dage, til den har opnået sin smukke rubinrøde farve. Gæringen finder sted ved en kontrolleret temperatur på 28 30 grader, der bevarer druernes ædle frugt og bouquet i den endelige vin. Når gæringen forbi, er lagres vinen i 10 måneder på små franske egetræsfade, hvoraf 20% er nye og de resterende 80% er 3 - 4 år gamle. Når lagringstiden er forbi, tappes vinen på flaske.

Pinot Noir-druerne kommer fra området Rapaura i det new zealandske vindistrikt Marlborough. Marlborough er det største af New Zealands vindistrikter. Marlborough ligger omkring byen Blenheim på Syd Øens nordøstlige spids i den brede, flade dal, der gennemstrømmes af floderne Wairau og Awatere på deres vej mod Stillehavet. Dalen er beskyttet mod den dominerende, våde vestenvind af bjergkæden Southern Alps. Nord Øen ligger som et værn mod de kraftige efterårsstorme fra Stillehavet.

I Marlborough blev de første vinmarker anlagt i 1973 af industrigiganten Montana og flere vinproducenter fulgte hurtigt efter. Huset Babich Wines har i dag en andel på 108 ha i Marlborough samt en aktiepost på 25% i det top moderne joint venture vineri, Rapaura Vinteners.

Klimaet i Marlborough er solrigt, men er lidt køligere end i Bordeaux-distriktet. Der falder ikke megen nedbør i perioden fra oktober til april og kunstvanding er nødvendig. Jorden er på overfladen dækket af store sten, der reflekterer solens stråler og holder på varmen, som kommer vinstokkene til gode i de kølige, klare sommernætter. Der findes flere jordbundsmønstre i dalen, hvor jorden hovedsagelig består af alluviale aflejringer af mudder og grus i varierende tykkelse. Den veldrænede jord skaber voksested for druerne: Sauvignon Blanc, Riesling, Pinot Blanc og Pinot Noir. Druernes lange, sene modningsproces giver en intens smag og blomsterduft til vinene.
Specifikationer
Årgang 2018
Alkohol i procent 12,5 %
Indhold 75 cl
Druer Pinot Noir
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Pinot Noir Babich Marlborough
Din bedømmelse