BAROLO DOCG, VIGNETO CEREQUIO Beni di Batasiolo

Vinen er forførende med stor kompleksitet og lang fyldig smag.
Udsolgt
Kun 0 tilbage
SKU
3461
499,00 kr
Cerequio fremstår granatrød i glasset med en ekspressiv duft af mørk frugt, mokka og chokolade. Smagen er intens med sorte kirsebær og tætte tanniner. Utrolig balance mellem frugten, fadet og tanninen.

Denne kraftfulde rødvin går flot tillam, kraftfulde saucer og en gang pasta med trøfler.

Serveringstemperatur 16-18°C.

Cerequio-marken ligger i La Morra på en perfekt skråning, der vender syd sydøst. Her eksponeres Nebbiolo-druen for en perfekt mængde sol og modnes flot. Druerne høstes i hånden, og vinificeres på traditionel vis. En 10 dage lang udblødning af skallerne med mosten og efterfølgende lagres vinen i 2 år på store egetræsfade inden aftapning. En vin der kan nydes, når den frigives, men også har potentiale til at udvikle sig i op til 20 år fra høståret under optimale betingelser.

Området og producenten:
Barolo ligger for foden af Alperne i den nordvest italienske region Piemonte, syd for byen Torino, i et lille nøje afgrænset, bakket område, hvor landsbyen Barolo er centrum omgivet af landsbyerne Serralunga dAlba, Castiglione Faletto, Monteforte dAlba og La Morra. Barolo regionen dækker et areal på 1190 ha, der ejes af mere end 1200 vinavlere. Beni di Batasiolo ejer mere end 100 ha, som gør huset til en af de største jordbesiddere.

Beni di Batasiolos vinmarker ligger 150-350 meter over havets overflade, og er anlagt på stejle skråninger, der vender mod sydøst og sydvest. Jorden er sammensat af kalkholdig mergel, jernholdig kalk og sand, hvilket er et meget veldrænet og frugtbart voksested for druesorten Nebbiolo, som her optræder i klonerne: Michet, Lampia og Rosé. Nebbiolo stammer fra Piemonte. Druen har sandsynligvis fået sit navn efter ordet nebbia - tåge, der er et hyppigt fænomen i Piemonte, når druerne høstes i oktober/november. Fastlandsklimaet i Piemonte tempereres af luftstrømme, som kommer ind gennem Tanaro-dalen, og bringer lidt køligere sommertemperaturer og efterårståger, der giver Nebbiolo-druerne en langsom modning.






Specifikationer
Årgang 2007
Alkohol i procent 15 %
Indhold 75 cl
Druer Nebbiolo
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:BAROLO DOCG, VIGNETO CEREQUIO Beni di Batasiolo
Din bedømmelse