BABICH Sauvignon Blanc

eksempel på hvor lækker New Zealandsk Sauvignon Blanc kan være. Cremet eksotisk frugt i munden.
På lager
SKU
621037
119,75 kr
I glasset
Babich, Sauvignon Blanc, Marlborough, har en flot skinnende og klar lysegul farve med grønne reflekser. Skøn duft af blomster, græs og tropisk frugt. Smagen er dejlig karakterfuld med krydret frugt, citrus og lime samt et let mineralsk strejf. En forfriskende vin med dejlig lang eftersmag.

Et pragteksemplar af en Marlborough Sauvignon Blanc!

Anbefales til: Fisk, "alt godt fra havet", lyst kød, salat, mild ost og som aperitif.

Serveres ved 8-10°C.

Vinen er 100% fremstillet på druesorten Sauvignon Blanc. Vinificationen er moderne. Druerne afstilkes og bringes hurtigt til presning. Gæringen finder sted på rustfri ståltanke ved en lav, kontrolleret temperatur. Dette bevarer druernes naturlige, intense og raffinerede aromaer i den færdige vin. Når gæringen afsluttes, filtreres vinen let og tappes straks på flaske.

Område og producent:
Babich Sauvignon Blanc kommer fra Marlborough, det største af New Zealands vindistrikter, hvor druesorten Sauvignon Blanc er den mest udbredte. Marlborough ligger omkring byen Blenheim på Syd øens nordøstlige spids i den brede, flade dal, der gennemstrømmes af floderne Wairau og Awatere på deres vej mod Stillehavet. Dalen er beskyttet mod den dominerende, våde vestenvind af bjergkæden Southern Alps. Nord øen ligger som et værn mod de kraftige efterårsstorme fra Stillehavet.

I Marlborough blev de første vinmarker anlagt i 1973 af industrigiganten Montana og flere vinproducenter fulgte hurtigt efter. Huset Babich Wines har i dag 108 ha vinmarker i Marlborough samt en aktiepost på 25% i det top moderne joint-venture vineri, Rapaura Vinteners.

Klimaet i Marlborough er solrigt, men er lidt køligere end f.eks. i Bordeaux-distriktet. Der falder ikke megen nedbør i perioden fra oktober til april og kunstvanding er nødvendig. Jorden er på overfladen dækket af store sten, der reflekterer solens stråler og holder på varmen, som kommer vinstokkene til gode i de kølige, klare sommernætter.

Den veldrænede jord skaber voksested for druerne: Sauvignon Blanc, Riesling, Pinot Blanc og Pinot Noir. Druernes lange, sene modningsproces giver en intens smag og blomsterduft til vinene.
Specifikationer
Årgang 2010
Alkohol i procent 13 %
Indhold 75 cl
Druer Sauvignon Blanc
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:BABICH Sauvignon Blanc
Din bedømmelse